AdvarselTrusler

MobilePay-svindel: sådan fungerer den, og sådan beskytter du dig

En fremmed sender dig en MobilePay-besked, og du er i tvivl om, hvad du skal gøre. Vi forklarer de mest udbredte former for MobilePay-svindel, fælden med anmodninger om penge, og hvad du gør, hvis du er hoppet på.

N
Af Equipo NoCall
NoCall Redaktion
Opdateret 6 min læsning
MobilePay-svindel: sådan fungerer den, og sådan beskytter du dig
#mobilepay#svindel#betalinger#køb og salg#bank

MobilePay er den hurtigste måde at flytte penge mellem private i Danmark, og netop derfor er den blevet et af svindlernes yndlingsgreb. Grunden er enkel: en gennemført MobilePay-overførsel er penge, der forlader din konto med det samme, og som er meget svære at få tilbage. Der er ingen ventetid, ingen fortryd-knap, ingen mellemmand, der holder betalingen tilbage. Netop den hurtighed, der er så bekvem mellem venner, er guld værd for den, der vil snyde dig.

Den gode nyhed: svindel med MobilePay går igen i tre helt konkrete mønstre. Kender du dem, er de nemme at undgå.

Fælde nummer et: de beder om penge og forklæder det som en betaling

Det er langt den mest udbredte MobilePay-svindel i Danmark, og den dukker især op ved handel med brugte ting (DBA, Trendsales, Facebook Marketplace). Den fungerer sådan her:

Du sælger noget. En påstået køber melder sig, lukker handlen hurtigt og siger, at han betaler via MobilePay. Kort efter tikker en MobilePay-besked ind... men det er ikke en overførsel: det er en anmodning om betaling. "Køberen" betaler dig ikke; han beder dig betale ham. Godkender du i en fart, overbevist om at du modtager penge for salget, forlader beløbet din konto og går til hans.

Hvordan kender jeg forskel på at modtage og at blive bedt om penge?

Forskellen findes i selve appen, og den er værd at prente ind:

  • Når nogen sender dig penge, skal du ikke godkende noget for at modtage dem. Beløbet går ind på din konto af sig selv, og du får en ren besked om, at du har modtaget X kr. Der er ingen knap til at acceptere eller afvise de indkomne penge.
  • Når nogen anmoder dig om penge, beder appen om din bekræftelse. Du ser en afventende anmodning med knapper til at godkende eller afvise, og en tekst, der gør det klart, at der er tale om en betalingsanmodning – med det beløb, der vil forlade din konto.

Den praktiske regel: hvis MobilePay beder dig trykke "godkend" for at "modtage", så modtager du ikke – du betaler. En reel indbetaling kræver aldrig din bekræftelse. Er du i tvivl, så afvis anmodningen og tjek dine posteringer: har køberen faktisk betalt, ligger pengene der allerede.

Svindlerne ved det og skynder på: "godkend nu, ellers udløber den", "det er MobilePays nye system til salg", "godkend, så kommer betalingen". Alt sammen røg. Hastværket er, som i al svindel, alarmklokken.

Den falske tilbagebetaling: "vi refunderer et beløb, bare godkend på MobilePay"

Den anden variant kommer via opkald, sms eller mail. En, der udgiver sig for at være fra en offentlig myndighed, dit elselskab eller dit teleselskab, fortæller, at du er blevet opkrævet for meget, og at pengene refunderes via MobilePay. Du skal bare "godkende den overførsel, der kommer".

Det, du får, er igen en anmodning om penge, ikke en overførsel. Godkender du den, er "refusionen" i virkeligheden en betaling, du selv foretager.

Én regel skærer bedraget over ved roden: det offentlige refunderer ikke via MobilePay. Overskydende skat og andre offentlige tilbagebetalinger går til din NemKonto, og ingen myndighed ringer for at få dig til at godkende noget på din telefon. En seriøs virksomhed, der skylder dig penge, sætter dem ind på den konto eller det kort, du betalte med – uden hastværk mod uret. Får du sådan en henvendelse, så behandl den som svindel med det samme.

MobilePay + vishing: "banken", der guider dig skridt for skridt

Den tredje variant er den farligste, fordi den kombinerer MobilePay med, at nogen udgiver sig for at være din bank. De ringer og påstår at være fra bankens sikkerhedsafdeling: de har opdaget "mistænkelige transaktioner" og har brug for din hjælp til at "stoppe dem". Derfra guider en professionel stemme dig: åbn appen, læs en kode op, du har fået på sms, bekræft en "test-transaktion", godkend en MobilePay "for at annullere hævningen".

Hvert skridt, du tager efter deres anvisninger, er en reel transaktion, som du selv godkender. Svindleren hacker ingenting: han overtaler dig til at gøre det selv, med dine egne koder og dit eget MitID.

Forsvaret er det samme som ved ethvert bankopkald: din bank vil aldrig bede dig godkende transaktioner, læse koder op eller sende MobilePay under et opkald, du selv har modtaget. Ringer nogen med sådan en hast, så læg på og ring selv til det nummer, der står på bagsiden af dit kort. Vi har hele fremgangsmåden i sådan tjekker du, om et opkald eller en sms fra din bank er ægte, og du kan altid tjekke nummeret, der ringede, i oversigten over spamnumre og se, om andre allerede har anmeldt det.

Hurtige signaler: betaler de dig, eller beder de dig?

SituationÆgte transaktionSvindeltegn
Du får betaling for et salgPengene går ind af sig selv, uden du godkender nogetDu får en "anmodning", du skal godkende for at "modtage"
Besked i appen"Du har modtaget X kr.""NN anmoder dig om X kr." med godkend/afvis-knapper
Refusion fra en myndighedOverførsel til din NemKontoDe ringer, så du skal godkende en MobilePay-"refusion"
Kontakt fra bankenBeskeder inde i den officielle appOpkald, der guider dig til at godkende transaktioner eller læse koder op
Tempo i transaktionenIngen hast; du kan tjekke dine posteringerHastværk: "godkend nu, ellers annulleres den"

Er du i tvivl, tager den endelige kontrol ti sekunder: luk beskeden, åbn din bankapp og se dine posteringer. Penge, du reelt har modtaget, ligger der allerede; alt andet er teater.

Hvad gør jeg, hvis jeg allerede har godkendt en falsk MobilePay?

Reagér hurtigt og i denne rækkefølge:

  • Ring til din bank med det samme på det officielle nummer (bagsiden af dit kort). Forklar, at du er blevet udsat for svindel, og bed dem forsøge at standse eller tilbageføre transaktionen. Jo hurtigere du melder til, jo større er marginen – selvom den med MobilePay er lille: derfor betyder hastigheden så meget.
  • Gem alle beviser: skærmbilleder af samtalen med "køberen", af annoncen, af MobilePay-anmodningen, af nummeret der ringede, tidspunkter og beløb.
  • Anmeld til politiet med de beviser (114 uden for akutte situationer, eller online på politi.dk). Anmeldelsen er nødvendig for enhver senere klage til banken.
  • Klag skriftligt til din banks klageafdeling, hvis banken ikke svarer eller afviser din første henvendelse. Vi gennemgår mulighederne, og hvor langt de rækker, i sådan får du dine penge tilbage efter telefonsvindel.
  • Anmeld nummeret, der er involveret, så du advarer de næste. Hver anmeldelse i NoCalls oversigt gør svindlen en smule mindre rentabel.

Vær ærlig over for dig selv om forventningerne: en MobilePay, du selv godkendte, er en transaktion, du har autoriseret, og det gør en tilbageførsel svær. Det er ikke umuligt, især hvis der var tale om identitetstyveri, og du handler hurtigt – men det bedste forsvar er stadig ikke at godkende noget, du ikke forstår.

Kort fortalt

MobilePay er sikkert som system; det, der svigter, er den sammenhæng, de får dig til at bruge det i. Tre regler dækker næsten alt: en reel indbetaling kræver aldrig, at du godkender noget; det offentlige refunderer ikke via MobilePay; og din bank guider dig aldrig telefonisk til at godkende transaktioner. Er du i tvivl, så afvis, læg på og tjek dine posteringer i appen. Du kan se, hvilke svindelbølger der er mest aktive lige nu, under tendenser, og lære flere forsvarsteknikker i guiderne.

Har et nummer kontaktet dig for at snige en MobilePay-anmodning ind eller udgivet sig for din bank, så anmeld det i NoCalls oversigt over spamnumre. Din advarsel kan forhindre, at den næste godkender det "beløb" i en fart.

Artikeldetaljer

Redaktionelt indhold gennemgået af NoCall med praktisk kontekst til at spotte mistænkelige opkald og beskeder.

Forfatter: Equipo NoCallOpdateret: 6 min læsning

Modtaget et mistænkeligt opkald?

Slå nummeret op i NoCall, før du deler data, ringer tilbage eller klikker på noget link.

Søg efter et telefonnummer eller et firmanavn (Danske Bank, YouSee (TDC) og Telenor...) for at se, om det er blevet anmeldt som spam.

MobilePay-svindel: sådan fungerer den, og sådan beskytter du dig | NoCall