Sådan tjekker du en underretning fra skat eller det offentlige

"SKAT: du har en udbetaling på 2.550 kr. til gode. Bekræft dine bankoplysninger her." Eller omvendt: "Du har gæld til det offentlige. Undgå udpantning ved at ordne det her." Offentlige myndigheder er en fremragende forklædning for svindel: alle kender dem, ingen vil have problemer med dem, og deres rigtige sagsgange er kryptiske nok til, at en falsk besked virker plausibel.

Disse kampagner kører i bølger og gentager samme skelet som den falske bøde-sms og den falske pakke-sms: kendt afsender + penge til gode eller i gæld + hastværk + link. Lærer du at tjekke én, tjekker du dem alle.

Nøglereglen: myndigheder klarer ikke sager via links i sms'er

Hold fast i to ting:

1. Skat og andre myndigheder beder dig ikke om bankoplysninger, koder eller betalinger via et link i en uventet sms eller mail. Deres digitale sagsbehandling foregår på deres officielle selvbetjeninger, som DU går ind på med dine identifikationsmidler (MitID).
2. En reel udbetaling kræver ikke, at du "bekræfter dine oplysninger" fra et link. Skal du have penge tilbage i skat, sættes de ind på den konto, der allerede står på din årsopgørelse. De beder dig ikke om et nyt kort på sms.

Enhver besked, der presser dig til at trykke på et link for at hæve, betale eller "ordne" noget med en myndighed, er som udgangspunkt mistænkelig. Ikke fordi myndigheder aldrig sender beskeder, men fordi linket som sagsvej ikke er deres måde at arbejde på.

Sådan ser den falske besked ud

• Udbetalingen. Den mest effektive krog i sæsonen for årsopgørelse (marts-april): "du har en udbetaling til gode", med et konkret og troværdigt beløb. Den fører til en falsk hjemmeside, der efterligner den officielle selvbetjening, hvor du taster person- og bankoplysninger.
• Gælden eller udpantningen. "Sidste varsel før udpantning", "gæld til det offentlige". Den spiller på frygt i stedet for forhåbning, men målet er det samme: dine oplysninger og dit kort.
• Mødet eller sagen. Varianter, der beder dig "bekræfte din aftale" eller "opdatere dine oplysninger" med link. Mindre hastende i tonen, lige så falske.
• Lignende domæner. Links med "skat", "tastselv" eller "borger" plus bindestreger og ekstraord, på domæner, der ikke er de officielle. De ægte selvbetjeninger ligger på skat.dk og borger.dk – adresser, du selv skriver.
• Afsender, der ikke beviser noget. Som med alle sms'er: afsenderen kan forfalskes og beviser eller modbeviser ingenting.

Sådan tjekker du, om der er noget reelt

Metoden er den sædvanlige: luk beskeden og gå selv ind ad den officielle kanal. Med offentlige myndigheder er det endnu klarere, fordi de officielle kanaler er få og kendte:

1. Tryk ikke på linket. Luk det.
2. Gå selv ind på den officielle selvbetjening. Skriv adressen i browseren (skat.dk, borger.dk) eller brug deres officielle apps. Kom ikke via linket i beskeden eller via en forhastet søgning.
3. Log ind med MitID og tjek. Er der en udbetaling, en gæld, en sag eller en underretning, står den der. Står der ingenting, var beskeden falsk.
4. Er du ikke fortrolig med det digitale, så ring til myndighedens officielle telefonnummer (fundet af dig selv på den officielle hjemmeside, ikke i beskeden) eller mød op personligt.

Er der noget reelt, klarer du det inde i den officielle selvbetjening. Aldrig via linket i en besked. Det er præcis samme vane, vi anbefaler til at tjekke et opkald eller en sms fra din bank.

Hvad gør du, hvis du allerede trykkede eller gav oplysninger?

• Du trykkede kun og lukkede: næsten sikkert er der ikke sket noget. Blokér, slet og gå videre.
• Du tastede kortoplysninger: ring til din bank nu, spær kortet og få et nyt. Hold øje med hævninger de følgende uger.
• Du tastede MitID-oplysninger eller adgangskode: skift adgangskoden hurtigst muligt fra den officielle selvbetjening og tjek, om der er sager eller betalingsaftaler, du ikke genkender. Har du delt en engangskode, så gør banken og myndigheden opmærksom på det med det samme.
• Anmeld med skærmbilleder af beskeden og linket (114 eller online på politi.dk).
• Anmeld afsendernummeret i oversigten over spamnumre.

Hurtige spørgsmål

Varsler skat nogensinde på sms i virkeligheden? Skat kan sende informative beskeder (for eksempel at du har ny post i Digital Post), men den ægte besked henviser til, at DU selv går ind på den officielle selvbetjening – den lægger ikke et sagslink ind og beder ikke om oplysninger i selve beskeden. Er du i tvivl, så behandl den som uverificeret og tjek i Digital Post eller på skat.dk.

Og andre myndigheder? Samme svar: informative beskeder ja, sagsbehandling via link i en uventet besked nej. Digital Post fungerer ved, at du selv går ind på portalen – ikke ved at trykke på links, du modtager.

Er de farligere i sæsonen for årsopgørelse? Ja, fordi konteksten hjælper svindleren: alle holder øje med deres årsopgørelse, og en "udbetaling til gode" passer. I marts og april skal du være dobbelt mistroisk over for enhver skattemæssig besked med link.

Er en mail med officielt logo mere troværdig end en sms? Nej. Logoet kopieres på et minut, og mailafsenderen forfalskes også. Brug samme regel: ingen indgående links – gå selv ind på den officielle selvbetjening.

Har du fået en af disse beskeder, så anmeld den i NoCalls oversigt over numre: disse kampagner roterer forklædningen efter sæson, og din anmeldelse hjælper den næste person med at genkende mønsteret i tide.