RedaktioneltGuider

De beder om en donation i telefonen eller på sms: sådan tjekker du indsamlingen

Velgørende organisationer må gerne ringe til dig, også uden samtykke, men en indsamling skal som udgangspunkt have tilladelse fra Indsamlingsnævnet. Giv aldrig kort- eller MitID-oplysninger til den, der ringer: Slå indsamlingen op hos nævnet, og donér via organisationens egen hjemmeside.

Opsummer denne artikel med

Ringer eller skriver nogen og beder om et bidrag til et godt formål, behøver du ikke beslutte noget i telefonen. Bed om organisationens navn, slå indsamlingen op hos Indsamlingsnævnet, og giv derefter via organisationens egen hjemmeside, hvis du vil støtte. Kort- og MitID-oplysninger skal du aldrig give til en, der har ringet dig op.

Må en organisation ringe og bede om penge?

Ja. Telefonsalg til forbrugere er som udgangspunkt forbudt, men Forbrugerombudsmanden skriver, at velgørende organisationer lovligt kan ringe til forbrugere uden samtykke om deres almennyttige aktiviteter, herunder indsamlingsaktiviteter. Forsøger de samtidig at sælge varer, bliver opkaldet ulovligt.

Robinsonlisten stopper ikke de opkald. Ifølge borger.dk kan velgørenhedsorganisationer lovligt ringe, også selv om du er på listen.

Hvilke krav gælder for en ægte indsamling?

En indsamling må som udgangspunkt ikke sættes i gang, før Indsamlingsnævnet har givet tilladelse. Uden tilladelse er den som udgangspunkt ulovlig, nævnet kan anmelde den til politiet, og overtrædelser af indsamlingsloven straffes med bøde. Private indsamlinger blandt venner, familie eller andre med særlig tilknytning til formålet kræver ikke tilladelse, men en indsamling på internettet eller sociale medier er som udgangspunkt ikke privat.

Nævnets retningslinjer for god indsamlingsskik gælder også, når der ringes:

  • Den, der ringer, skal oplyse sit eget navn og indsamlerens navn.
  • Ethvert ønske om at afbryde samtalen skal respekteres.
  • På forespørgsel skal du have at vide, hvordan du er blevet udvalgt, hvad pengene bruges til, navn og kontaktoplysninger på en kontaktperson hos indsamleren, og om den, der ringer, er lønnet eller frivillig.
  • Der må ikke anvendes manipulation, pression eller lignende.
  • Beder du om at blive fri for flere henvendelser, skal det respekteres på ubestemt tid.

Hvordan tjekker jeg indsamlingen?

  1. Få navnet på organisationen og på indsamlingen.
  2. Slå den op på Indsamlingsnævnets side med godkendte indsamlinger, hvor du kan søge blandt indsamlinger, der har fået tilladelse efter den 1. januar 2020.
  3. Tjek betalingsnummeret. Bruges MobilePay eller en anden mobil betalingsløsning, må der ifølge Indsamlingsnævnet kun bruges de numre, der fremgår af indsamlingstilladelsen.
  4. Find selv organisationens hjemmeside, og se, om kampagnen står dér. Indsamleren skal ifølge retningslinjerne oplyse om muligheden for at klage til Indsamlingsnævnet på sin hjemmeside.
  5. Læg på, hvis du bliver presset. En ægte indsamler accepterer et nej og et »jeg vender tilbage«.

Hvad med donationer på sms eller 90-numre?

De findes og er regulerede. Digitaliseringsstyrelsen forklarer, at numre, der begynder med 90, bruges til fx afstemninger, konkurrencer og indsamlinger, og at bidraget opkræves over telefonregningen. For sms-donationer fastsætter mobilselskabernes rammeaftale, at der altid skal foreligge en godkendelse fra Indsamlingsnævnet. Beløbsgrænsen er 370 kr. pr. transaktion, når modtageren er medlem af ISOBRO, og højst 200 kr. pr. kalendermåned, når modtageren ikke er det.

En sms, der beder dig trykke på et link og indtaste kortoplysninger, er noget andet end en sms-donation, der opkræves over mobilregningen, og den skal du være skeptisk over for.

Hvad tyder på, at det er svindel?

  • Du skal betale nu, i telefonen, og kan ikke få lov til at tænke over det.
  • Den, der ringer, vil have kortnummer, kontrolcifre, MitID-oplysninger eller en kode fra en sms.
  • Du bliver bedt om at overføre til en privat konto eller et nummer, der ikke står i tilladelsen.
  • Personen kan ikke oplyse en kontaktperson eller forklare, hvad pengene går til.

Sikker Digital peger på de samme to grundtegn ved svindelopkald: krav om personlige oplysninger eller penge, og en situation, der gøres akut.

Hvor klager eller anmelder jeg?

  • Tvivl om en indsamling: Er du bekymret for, om en indsamling overholder reglerne, kan du ifølge nævnets egne svar henvende dig til Indsamlingsnævnet. Oplys, hvem der samler ind, hvor og hvornår. Det hjælper nævnet, hvis du sender et skærmprint eller billede som dokumentation; nævnet åbner af sikkerhedsmæssige årsager ikke links. Indsamlingsnævnet har telefon 33 92 33 34: mandag, torsdag og fredag kl. 09.00-12.00, tirsdag kl. 12.00-15.00, onsdag lukket.
  • Brud på god indsamlingsskik, fx pres eller fortsatte opkald efter et nej: Klag til Indsamlingsnævnet.
  • Du har mistet penge eller givet oplysninger: Ring til din bank, og anmeld det til politiet.

Hvordan giver jeg sikkert?

Tag selv initiativet: Gå ind på organisationens hjemmeside, og brug de betalingsmåder, der står dér. Så ved du, hvem der får pengene, uanset hvem der ringede.

Du kan slå nummeret op på NoCall og se, om andre har fået samme opkald.

Generel information, ikke juridisk rådgivning.

N
Af NoCall-teamet
NoCall Redaktion
4 min læsning
#falsk indsamling#donation i telefonen#Indsamlingsnævnet#sms-donation#god indsamlingsskik#velgørenhed

Kilder og gennemgang

Gennemgået:

Nummerplaner, operatørværktøjer og anmeldelsesprocedurer kan ændre sig. Kontrollér følsomme trin hos den officielle myndighed, der linkes til.

Artikeldetaljer

Redaktionelt indhold gennemgået af NoCall med praktisk kontekst til at spotte mistænkelige opkald og beskeder.

Forfatter: NoCall-teamet4 min læsning

Modtaget et mistænkeligt opkald?

Slå nummeret op i NoCall, før du deler data, ringer tilbage eller klikker på noget link.

Søg efter et telefonnummer eller et firmanavn (Danske Bank, YouSee (TDC) og Telenor...) for at se, om det er blevet anmeldt som spam.