RedaktioneltTrusler

Pakke tilbageholdt i tolden: den falske betaling af gebyrer via sms eller opkald

Du får en sms, en WhatsApp-besked eller et opkald: din pakke er tilbageholdt i tolden, og du skal betale et par euro for at få den frigivet. Det er næsten altid svindel. Vi forklarer, hvordan det virker, hvordan du skelner det fra et ægte toldgebyr, og hvad du skal gøre, hvis du allerede har betalt.

Opsummer denne artikel med

"Din forsendelse er tilbageholdt i tolden. Betal 2,99 € i gebyrer inden for 48 timer for at få den frigivet." Nogle gange kommer det som sms, andre gange via WhatsApp eller e-mail, og oftere og oftere som et opkald: en indtalt stemme, der beder dig trykke 1 for at tale med "toldafdelingen", eller en person, der præsenterer sig som medarbejder hos et fragtfirma. Beløbet er småt med vilje. Det, de er ude efter, er ikke de tre euro, men dine fulde kortoplysninger, den kode, din bank sender for at bekræfte betalingen, eller i de mere udspekulerede varianter stadig større overførsler.

Denne guide fokuserer på told-lokkemaden og på opkald. Hvis du har fået den generelle besked om "pakke kunne ikke leveres" i Correos' navn (det spanske postvæsen) eller et andet firmas, finder du flere detaljer i den falske sms fra fragtfirmaer og andre pakkesvindler.

Hvordan fungerer svindlen med toldgebyrer?

Manuskriptet gentager sig med få variationer:

  1. Beskeden. Du får en besked eller et opkald i postvæsenets, et internationalt kurerfirmas eller "Toldens" navn. De siger, at en pakke i dit navn er tilbageholdt, og at der mangler at blive betalt moms, told eller "toldbehandlingsgebyr".
  2. Hastværket. Der er en frist: 24 eller 48 timer, ellers bliver pakken "returneret til afsenderen" eller "destrueret".
  3. Betalingen. De sender dig til en hjemmeside, der kopierer firmaets udseende, eller i telefonen beder de dig læse dine kortoplysninger op. Nogle gange beder de om Bizum (de spanske bankers system til øjeblikkelig betaling mellem mobiler), en bankoverførsel eller gavekort.
  4. Det egentlige tyveri. Med kortoplysningerne handler de eller lægger kortet ind i en mobil wallet. Derfor får du typisk lige bagefter en sms fra din bank med en kode: den kode godkender en transaktion, der ikke er på 2,99 €.

Der findes en længere variant, knyttet til romancesvindel og falske gevinster: en person, du har mødt online, "sender dig en gave", og kort efter kontakter et falsk fragtfirma dig og siger, at pakken ligger i tolden, og at der skal betales hundreder eller tusinder af euro i afgifter, forsikring eller "certifikater". Den pakke findes ikke.

Hvorfor er det så troværdigt?

Fordi toldgebyrer faktisk findes. Siden juli 2021 skal der betales moms af alle køb, der kommer ind i Den Europæiske Union udefra, uanset værdien, og nogle fragtfirmaer opkræver desuden et gebyr for at håndtere fortoldningen. Mange har på et tidspunkt betalt et par euro for at modtage en ordre fra et land uden for EU, så den falske besked lyder bekendt. Uden for EU er reglerne anderledes, men importafgifter og ekspeditionsgebyrer findes næsten overalt, og derfor spreder svindlen sig så let.

Desuden behøver svindleren ikke vide, om du venter på noget: han sender den samme besked til tusindvis af numre, og med så mange onlinekøb rammer han altid nogen.

Hvordan skelner jeg et ægte toldgebyr fra et falsk?

Hold øje med disse tegn:

  • Købte du uden for EU? En ordre sendt fra Spanien, Danmark eller et andet EU-land går ikke gennem tolden. Hvis dit køb var fra en europæisk butik, er beskeden falsk. Uden for EU gælder samme logik for køb i dit eget land eller din toldunion.
  • Var momsen allerede inkluderet? Mange store internationale shoppingplatforme opkræver momsen, når du betaler for ordren. Tjek din kvittering: hvis du allerede har betalt den, bør der ikke komme flere importafgifter.
  • Står dit trackingnummer der? En ægte besked nævner forsendelsens trackingnummer, det samme som butikken gav dig. Den falske taler bare om "din pakke".
  • Bliver du bedt om at betale via et link, over telefonen, med Bizum eller med gavekort? Hverken fragtfirmaet eller Tolden vil bede dig læse dit kort op i et uventet opkald eller betale med gavekort.
  • Er linket det officielle domæne? Domæner med ekstra ord ("told-forsendelse", "post-gebyr", "frigiv-pakke") eller mærkelige endelser er et tydeligt tegn.
  • Starter opkaldet med en optagelse? En robot, der beder dig trykke på en tast for at tale med tolden, er et typisk mønster i disse kampagner.
  • Passer beløbet ikke? Ægte gebyrer afhænger af værdien af det, du købte. Et generelt beløb uden forbindelse til din ordre er mistænkeligt.

Afsenderen eller nummeret på skærmen beviser intet: numre og afsendernavne kan forfalskes.

Hvad gør jeg lige nu?

  1. Tryk ikke på linket, og betal ikke noget. Hvis det er et opkald, så læg på. Diskutér ikke, og giv ingen oplysninger "for at tjekke".
  2. Find selv ordren. Åbn appen eller e-mailen fra butikken, hvor du handlede, og kopiér trackingnummeret.
  3. Tjek det via den officielle kanal. Skriv selv fragtfirmaets webadresse eller brug dets officielle app, og indtast trackingnummeret. Hvis der virkelig er gebyrer, der skal betales, vises de der, og du kan betale dem via samme kanal.
  4. Tag et skærmbillede af beskeden, eller skriv nummeret, der ringede, tidspunktet og hvad der blev sagt ned.
  5. Bloker og anmeld nummeret. Anmeld det i spamnummer-oversigten, så andre kan genkende det. NoCall advarer dig også, når et nummer allerede er markeret som mistænkeligt af andre brugere.

Hvad hvis jeg allerede har betalt eller givet mine kortoplysninger?

Handl hurtigt. Rækkefølgen betyder noget:

  1. Ring til din bank på det officielle nummer bag på dit kort eller i bankens app, ikke et nummer fra beskeden. Bed om at få kortet spærret og et nyt udstedt.
  2. Hvis du har givet en bekræftelseskode, så fortæl banken det: sandsynligvis er en transaktion godkendt, eller dit kort er lagt ind i en mobil wallet, og det skal tilbagekaldes.
  3. Hold øje med dine posteringer de næste dage, og slå notifikationer til i bankens app. Svindeltræk dukker ikke altid op med det samme.
  4. Hvis du betalte med Bizum eller bankoverførsel, så bed banken om at forsøge at stoppe eller hente betalingen tilbage hurtigst muligt.
  5. Anmeld det til politiet. I Spanien til Policía Nacional (091) eller Guardia Civil (062) med skærmbilleder, numre og kvitteringer; andre steder til politiet i dit land. Banken vil bede om politianmeldelsen for at gøre indsigelse mod trækkene.
  6. Få vejledning. I Spanien kan du ringe til INCIBE's 017, den gratis og fortrolige hjælpelinje om cybersikkerhed, og læse vejledningerne fra OSI (Spaniens kontor for internetbrugeres sikkerhed); andre steder kan du kontakte dit lands nationale cybersikkerhedsmyndighed eller en hjælpelinje for svindelofre.

Hvis du føler dig i fare eller bliver truet, så ring 112, alarmnummeret i Spanien og i hele EU. Læs mere om at få pengene tilbage i sådan får du penge tilbage efter telefonsvindel.

Ofte stillede spørgsmål

Jeg venter en pakke fra et land uden for EU. Hvordan ved jeg, om gebyrerne er ægte? Tjek forsendelsen på fragtfirmaets officielle hjemmeside eller app med dit trackingnummer, og skriv selv adressen. Ægte gebyrer vises der med beløb og betalingsmåde. Betal aldrig via linket eller opkaldet, du har fået.

De ringede, og jeg gav mit navn og min adresse, men ikke mit kort. Er det et problem? Der er ingen direkte risiko for dine penge, men oplysningerne gør det næste forsøg mere troværdigt. Vær mistænksom over for enhver senere kontakt, der bruger dem, og giv aldrig bankoplysninger over telefonen.

En person, jeg har mødt online, har sendt mig en gave, og nu vil tolden have penge. Er det normalt? Nej. Det er en kendt variant af romancesvindel. Ingen toldmyndighed beder om overførsler til private konti eller "certifikater" for at frigive en gave. Afbryd kontakten, send ikke penge, og anmeld det.

Kan jeg klage, hvis banken ikke giver mig pengene tilbage? Ja. Indgiv først en skriftlig klage til din bank, og vedlæg politianmeldelsen. Får du ikke et tilfredsstillende svar, kan du i Spanien gå til Banco de Españas klageservice; andre steder til dit lands ankenævn eller finanstilsyn.

Kort sagt

En pakke, der sidder fast i tolden og skal frigives med en lille, hastende betaling, er en af de mest brugte lokkemadder. Forsvaret er enkelt: betal aldrig via beskeden eller opkaldet, find selv ordren, og tjek den via den officielle kanal. Hvis du allerede har givet dit kort, så ring til banken og anmeld det. Og hvis du har fået sådan en besked, så anmeld den i NoCalls spamnummer-oversigt: din advarsel kan forhindre, at den næste person betaler.

N
Af NoCall-teamet
NoCall Redaktion
7 min læsning
#told#pakke tilbageholdt#smishing#vishing#gebyrer#levering#betalingskort

Kilder og gennemgang

Gennemgået:

Nummerplaner, operatørværktøjer og anmeldelsesprocedurer kan ændre sig. Kontrollér følsomme trin hos den officielle myndighed, der linkes til.

Artikeldetaljer

Redaktionelt indhold gennemgået af NoCall med praktisk kontekst til at spotte mistænkelige opkald og beskeder.

Forfatter: NoCall-teamet7 min læsning

Modtaget et mistænkeligt opkald?

Slå nummeret op i NoCall, før du deler data, ringer tilbage eller klikker på noget link.

Søg efter et telefonnummer eller et firmanavn (Danske Bank, YouSee (TDC) og Telenor...) for at se, om det er blevet anmeldt som spam.